Valget af harpiksbindemiddel er en fundamental faktor til at bestemme stabiliteten af harpiksbundne slibemidler. Højkvalitetsharpikser, såsom phenol-, epoxy- og polyesterharpikser, er almindeligt anvendte. Disse harpikser har fremragende klæbeegenskaber, hvilket sikrer en stærk binding mellem slibekornene og bindemidlet. Især phenolharpikser er kendt for deres høje varmebestandighed og mekaniske styrke. De kan modstå de hårde slibeoperationer og bibeholde integriteten af slibeværktøjet selv ved høje temperaturer. Epoxyharpikser giver god kemikalieresistens, hvilket gør slibeværktøjet velegnet til brug i miljøer, hvor det kan komme i kontakt med forskellige kemikalier. Denne modstand hjælper med at forhindre nedbrydning af bindemidlet og sikrer ensartet ydeevne over tid. Polyesterharpikser er værdsat for deres fleksibilitet og gode formbarhed. De kan bruges til at fremstille slibemidler med forskellige former og størrelser, mens de stadig bevarer en stabil binding til slibekornene.
Udvælgelsen af slibekorn spiller også en væsentlig rolle for stabiliteten af harpiksbundne slibemidler. Førsteklasses slibekorn, såsom aluminiumoxid, siliciumcarbid og diamant, er valgt på grund af deres hårdhed, holdbarhed og skæreeffektivitet. Aluminiumoxid er et meget brugt slibekorn på grund af dets relativt lave omkostninger og gode generelle ydeevne. Den har en høj hårdhed og kan effektivt fjerne materiale fra arbejdsemner, samtidig med at den bevarer sin skarphed over længere tids brug. Siliciumcarbid har en højere hårdhed end aluminiumoxid og er særdeles velegnet til slibning af hårde og skøre materialer. Det har fremragende slidstyrke, hvilket sikrer, at slibeværktøjet kan bevare sin skæreevne, selv når det bruges på hårde overflader. Diamant, som er det hårdeste kendte materiale, bruges til ultrapræcisionsslibning, hvor der kræves ekstremt høje overfladefinisher. Dens enestående holdbarhed og skæreydelse gør den til et ideelt valg til applikationer, hvor lang værktøjslevetid og ensartede resultater er afgørende.